Hidden Places

Hidden Places - Hirtshals Fyr og bunkers
Hans Erik Madsen
Hidden Places består af tre stedsspecifikke og
publikumsinvolverende udstillingsprojekter. Hver udstilling er
resultatet af et tæt samarbejde mellem to kunstnere, som
begge arbejder med forskellige medier og benytter sig af varierende
kunstneriske greb.
Hirtshals Fyr og bunkers
Hans E Madsen har i samarbejde med maleren Jette Wistoft Noyes
lavet en udstilling, der tager afsæt i deres indtryk fra
Hirtshals Fyr (fra 1863) og Hirtshals Bunkeranlæg (fra 2.
verdenskrig).

I udstillingen udnytter kunstnerne de modsatrettede betydninger,
der knytter sig til fyrtårne og bunkers. Hvor man
almindeligvis forbinder fyrtårnet med lys og frit udsyn,
så forbindes bunkeren med noget underjordisk, klaustrofobisk
og truende.
Hans E Madsen har skabt en installation, der kan ses i sin helhed
fra toppen af fyret, altså på lang afstand.
Statens Kunstfond
Hans Erik Madsen er i forbindelse med udstillingen Hidden Places
- Hirtshals Fyr og bunkers - blevet præmieret med kr.
50.000,00 af Statens Kunstfond for lysinstallationen ved fyret.
I begrundelsen for præmieringen hedder det:
"Hans E Madsen har skabt en poetisk og underfundig
lysinstallation spredt ud over et landskab nedenfor Hirtshals Fyr,
der medfører, at man skal op i fyrtårnets top for at
se installationen i sin helhed, så lyset paradoksalt nok kun
kan ses fra det lystårn, der normalt selv udsender lys
Lysinstallationen består af et antal rosetstillede,
violette lysstofrør placeret rundt
omkring i klitlandskabet, der tankevækkende minder om et
futuristisk signal eller landingslys,
der sendes fra jordoverfladen ud i verdensrummet."
