Terrakottahæren i Aarup
I foråret 2008 fik KKArt til opgave at lave 800
skulpturer, som skulle foræres til medlemmerne af Odense
Universitetshospitals kunstforening. Billedhugger og
skulptør Erling Tingkær blev sat på sagen.
Normalt får medlemmerne et stykke grafik i gave, og normalt
arbejder Tingkær med håndmodelerede - og ofte meget
store - skulpturer, men begge parter var klar på at
prøve noget nyt.I dag ca. 10 måneder efter ideen blev
søsat, står 900 færdige skulpturer på et
værksted i den lille fynske by Aarup - klar til at rejse ud i
det ganske land. De 800 er øremærkede OUH's
kunstforening, mens de sidste 100 er til salg og endnu har en
ubestemt endestation.
For Erling Tingkær var det nyt og udfordrende at skulle ud
i en masseproduktion, der fordrede at værkerne skulle
støbes. Derfor allierede KKArt sig med Lene Gry, der som
kunsthåndværker er garvet inden for støberi af
brugskunst. Lene Gry har fungeret som arbejdskvinde og
sparringspartner på hele forløbet.
At Erling Tingkær arbejder meget figurativt skinner
tydeligt igennem i de tre typer af skulpturer, som det endelige
arbejde er mundet ud i: en næsten firkantet coyote, den
æggeformede fede hund og et spidspandet ansigt. Hver form er
fremstillet i 300 eksemplarer, som igen har fået op til ti
forskellige glasurer. "Skulpturerne er støbte,"
fortæller Lene Gry, og fortsætter: "men der er helt
klart tale om gammeldags håndværk, hvor der har
været masser af hænder på den enkelte skulptur.
Fx er coyotens ene øre støbt separat og derefter sat
på ved håndkraft, da det ikke var muligt at
støbe begge ører i en form. Hver eneste skulptur er
efter støbningen rettet til med svampe, og alene glasurerne
optræder helt unikt på hvert eneste færdige
produkt alt afhængigt af farve, tykkelse og temperatur under
brændingen."
Alting har en sammenhængIndtil skulpturerne skal videre,
står de opstillede i snorlige rækker midt i
værkstedet i Aarup. Den lille fynske landsby har midlertidigt
fået sin egen marcherende terrakottahær, som en
overraskende efternøler til den kinesiske kejser Xians noget
større. De tre skulpturer i Aarup har dog ingen direkte
linje til det antikke Kina, men derimod er der spor af både
Afrika og Sydamerika. 'Jeg har rejst en del i både Sydamerika
og Afrika, og jeg er helt klart inspireret af de traditioner og
mytologier, der stammer derfra," fortæller Erling
Tingkær.
Når man lister rundt i værkstedet, finder man et
rent slaraffenland af udtryk. Man aner, at mange af Erling
Tingkærs værker har en linje til de nævnte
verdensdele, men også den nordiske mytologi skinner igennem,
hvilket bliver bogstaveligt i fx den store udsmykning
Midgårdsormen, som man finder i Hollænderparken i
Middelfart: "Der er jo rigtigt mange spændende ting fra
vikingetiden, men vi har glemt en del af det. Jeg lader mig
inspirere af glemte tider, af mytologi og magi, og jeg synes der er
en masse materiale og inspiration at hente derfra. Jeg
forfølger derfor stadig ideen om et figurativt sprog, og det
udfordrer mig meget mere end det rent abstrakte udtryk. Det
figurative tvinger mig til at udfordre min fantasi, og det kan jeg
godt lide," uddyber Erling Tingkær.
Modsat de 900 skulpturer til OUH's kunstforening er mange af
Erling Tingkærs øvrige værker enorme - ikke
mindst den nævnte Midgårdsormen, der er 200 meter fra
hoved til halespids. Fælles for dem alle er det figurative og
ikke mindst fantasien, det eventyrlige - og at det skal være
sjovt. "Det er sjovt at blande ting, og det er sjovt at mikse ting
sammen på nye måder. Alting har en sammenhæng.
For man skal jo ikke gentage noget, som andre har lavet. Man skal
bygge ovenpå, og der synes jeg stadig, at der er en masse at
hente. Nogen har jo kastet alle traditioner af sig, og
brænder biler eller udstiller rådne svin, men jeg synes
stadig at du kan skabe noget nyt indenfor nogle rammer; Fx har jeg
lavet En Flodhest Går Om Hjørnet på baggrund af
fortællingen af samme navn. Og der er jo ikke nogen, der har
lavet en flodhest, der går om hjørner før, men
der er mange, der har lavet en flodhest. Der er altid nogle nye
muligheder, der kan opstå, hvis man fordyber sig i
noget."
Det offentlige rum som udstillingsplads
Flodhesten Der Går Om Hjørnet er en stor skulptur i
fiberbeton - "et lækkert materiale, der tager over hvor
keramikken stopper" - og du finder den i Birkeparken i Vollsmose.
Men det med at arbejde så enormt stort - hvor stammer det
fra? "Tidligere malede jeg og lavede små skulpturer. I
80'erne skete der så det, at jeg fik arbejde på
Tommerup Teglværk, og der arbejdede jeg med ideen om at bruge
mursten udsmykningsmæssigt. Det passede lige til mig at lave
udsmykninger. Her blev jeg frigjort af den finere kunstverdens
udstillingsrum. Ved udsmykningsopgaverne kom jeg fx ud til en
boligforening og skulle lave noget skulpturelt, lige der hvor folk
bor! Og så er kunsten pludseligt til alle," forklarer Erling
Tingkær.
Han arbejder meget med børn, for som han siger "...er det
jo børnene, der bruger vores offentlige rum mest." "Arbejdet
med at udsmykke det offentlige rum bragte mig tilbage til mine egne
barndomserindringer; dengang var jeg enormt fascineret af små
ting, der pludseligt dukker op rundt omkring og overrasker. Vi
havde Havhesten nede i Odense som SPRØJTEDE vand ud. Der var
gelændere med dyrehoveder på, og trolde der holdt
søjler på plads. De overraskelser savnede jeg i det
moderne byggeri - der er gået noget tabt i funktionalismen
ved, at man har skåret al udsmykningen af. Der fandt jeg en
opgave som var spændende at tage fat på, og som
engagerede mig meget mere end at lave malerier og at udstille."
Lene Gry bryder ind, og forklarer, at det med at arbejde med
udsmykninger i det offentlige rum jo også handler om, at
få en direkte respons på ens arbejde og at blive en del
af samfundet. Erling Tingkær supplerer: "Jeg har i perioder
malet meget og buret mig inde, og jeg blev altså lidt
småskør af det. Når jeg arbejder med
udsmykninger i offentligt rum, så bliver jeg jo en naturlig
del af samfundet, og giver mit til fællesskabet. Jeg kan godt
lide den tanke om at udsmykke det offentlige rum; at det er til os
alle sammen."
Lad leret gå gennem hånden
På spørgsmålet om hvorvidt Erling
Tingkær havde været grafittimaler, hvis han havde
været helt ung i dag, falder svaret GARANTERET garneret med
en klar latter fra Lene Gry. "Jeg har vel lidt en aversion mod kun
at arbejde for de rige," indrømmer Erling Tingkær, der
derfor også i høj grad har trivedes med at arbejde med
de 900 støbte figurer: "Det har været fascinerende at
lave noget i en prisklasse, hvor folk kan være med. Når
man fx støber i bronze, så bliver prisen meget
høj. Her er der 300 eksemplarer i samme form, og så
kan folk være med igen."
Derfor har parrets arbejde med de 900 skulpturer også
affødt nye ideer. "I KKArt har vi snakket om, at man da lige
så godt kan købe firmagaver vi har lavet hos os til
jul, som man kan købe to flasker rødvin. Den
måde at arbejde sammen på, har været meget
inspirerende for os begge," spæder Lene Gry til: "Vi har
fået erfaring med, hvor lang tid processen tager, hvor mange
gange en form kan bruges, før den er slidt ned etc. - og det
er erfaringer vi i KKArt kan bruge for at finde ud af, hvordan
varer af denne art prissættes. Det kan også være
rart engang imellem at kunne være manuel, og arbejde med
ting, hvor tanken er forberedt, hvor man i stedet skal være
fysisk. Det afføder jo også nye ideer, når man
ikke SKAL tænke så meget."
Erling Tingkær slutter af med ordene: "Nogen gange
går jeg jo bare med leret i hånden, og så er der
nogle ideer, der presser sig på."
Se flere af Erling Tingkærs arbejder under KKArtists eller
på Erling Tingkær's hjemmeside: erlingtingkaer.dk
