Marie Kølbæk Iversen viser rådmand Peter Rahbæk Juel en af de 11 sten, der er hugget efter De Vises Stens geometri.

 

KKArt-billedkunstner Marie Kølbæk Iversen har skabt værket “Transformer (stones for the philosophers)” til Odense Kommune; en udsmykningsopgave, der borer sig ind i jorden og strækker sig ud i fremtiden.

 

Nej, det handler ikke om det netop overståede valg, men om ildsjæle, rettigheder, fællesskab, deltagelse og ligestilling. Det er de fem hovedtemaer, som Folketinget valgte at sætte fokus på i anledning af 100-års jubilæet for ændringen af Grundloven i 1915. KKArt kunstneren Charlotte Haslund-Christensen er en af de fem fotografer, der sætter ansigt på et af temaerne.

 

Via KKArt blev billedkunstner Krista Rosenkilde indbudt til at give sit bud på udsmykning af Vestre Landsrets nye retsbygning i Viborg. Skitseforslaget med titlen "Kaos og Orden" faldt i dommernes smag, arbejdet gik i gang, og kunstværket fandt sine pladser på tre vægge i slutningen af 2014. 

 

De to KKArt billedkunstnere, Sanne Ransby og Anne Bjørn, indtog i fem uger NUA, Nagoya University of Fine Arts i Japan, som 'artists-in-residence' i foråret 2014. Begge har i mange år været fascineret af japansk kunst og kultur og havde i løbet af opholdet rige muligheder for at fordybe sig i begge dele.

KKArt kunstneren, maler, fotograf og tekstforfatter Inge Dahl, samt fotografen Thomas Kaare Lindblad har samarbejdet om projektet og værket "Get a Life - Det Go'e Liv". Værket kunne ses på Solbjerg Plads på Frederiksberg, i perioden Maj-september 2012, og handler ifølge kunstnerne: "Om livet i det split-sekund, hvor man bevæger sig forbi en metrobyggeplads: Livet i nuet."

KKArt kunstneren Isabel Berglund har adskillige udstillinger bag sig både internationalt og i Danmark og var fra d 19 oktober - 19 november 2011 aktuel med udstillingen Mailles - art en laine i Det Danske Hus i Paris.

Den 17. Oktober 2011 slog KKArt-kunstneren Michael Brammer sig ned på Holstebro Kunstmuseum. I dagene 17.-21. Oktober var der ballonværksted for de børn, unge og voksne, der besøgte museet.

KKArt gik i midten af 2010 ind i et samarbejde med H. C. Andersens Børnehospital på OUH. Kuk i Skulpturkassen var navnet på det kunstformidlingsprojekt, som KKArt-kunstneren Camilla Gaugler lavede for børnehospitalets patienter en gang om ugen. 

Hirtshals Fyr og bunkers, 2010 - Hans E. Madsen

Hidden Places består af tre stedsspecifikke og publikumsinvolverende udstillingsprojekter. Hver udstilling er resultatet af et tæt samarbejde mellem to kunstnere, som begge arbejder med forskellige medier og benytter sig af varierende kunstneriske greb.

Pages