Ballonværksted
Den 17. Oktober 2011 slog KKArt-kunstneren Michael Brammer sig ned på Holstebro Kunstmuseum. I dagene 17.-21. Oktober var der ballonværksted for de børn, unge og voksne, der besøgte museet. Hele underetagen på Holstebro Kunstmuseum blev omdannet til et kæmpe atelier, og der var mulighed for publikum for at male balloner direkte på væggene, chille ud i atelier-møblementet, eller male deres helt eget ballonværk, inspireret af Michael Brammer. Publikums værker blev efterfølgende udstillet på museet, og den enkelte kunstner blev portrætteret sammen med sit værk og præsenteret på museets hjemmeside.
Mange kender kunstneren Michael Brammer. Hans kontroversielle, provokerende og debatskabende kunst har flere gange trukket både avisoverskrifter og masser af besøgende til hans udstillinger. Bl.a. i 1994, hvor installationen Tro, håb og kærlighed med venner, udover overskrifter i såvel danske som udenlandske aviser, også resulterede i adskillige trusler mod Brammer. Årsagen til furoret var, at der i værket indgik fem udstoppede hundehvalpe. Det bragte sindene i kog og fik folk op af stolene.
Siden udstillingen med Tro, håb og kærlighed med venner, er der sket meget i Michael Brammers kunstneriske liv. Udover at holde foredrag og skabe og indgå i større kreative samarbejder med virksomheder som Volvo, IBM, Novo Nordisk og Tryg Vesta, maler Brammer bl.a. billeder af De Vilde Balloner.
Brammers ballonbilleder indgår ofte i de samarbejder, han har med erhvervslivet, og nu kommer de altså også til at spille en rolle i forbindelse med hans samarbejde med Holstebro Kunstmuseum.
De Vilde Balloner
Men hvad er det for noget med de balloner? Hvorfor maler Brammer balloner? Og hvad siger de balloner til os som beskuere?
Brammers intention med De Vilde Balloner er en opfordring til at "Kigge op i luften engang imellem. Den dag Ballonerne forlader os, bliver der aldrig fest igen." Første gang, Brammer malede billeder af De Vilde Balloner, var i forbindelse med et samarbejde med Arbejdernes Landsbank, som fandt sted i august måned 2010 i deres hovedsæde i København. Her havde Brammer også opstillet et kæmpe atelier, og i dette 'Live Studio' havde medarbejderne i banken mulighed for at kigge ind og med egne øjne se, hvordan en kunstner arbejder og hvad han laver, få en kop kaffe og en snak. På den måde var der skabt mulighed for, at alle bankens medarbejdere kunne få en oplevelse, der lå ud over det, de normalt oplevede på en arbejdsdag, og for at sætte nogle anderledes tanker og idéer i gang hos dem, og måske gøre det lidt sjovere at gå på arbejde. Undervejs, i den måned Live Studio varede, blev der malet billeder med De Vilde Balloner i forskellige størrelser og afskygninger, bl.a. et stort et, der blev ophængt i banken. Og udtalelser fra bl.a. koncerndirektøren i Arbejdernes Landsbank, Ebbe Castella, viser, at Brammers intention med De Vilde Balloner virker - at man en gang imellem skal kigge op i luften efter ballonerne for at holde gang i festen: "Alt i alt så hænger der et godt maleri med et godt budskab i banken, og alle, også dem der synes at det var en syg tanke til en start, har fået noget ud af det. [-] Når folk fra provinsen kommer i hovedkontoret bliver de mødt af maleriet, og den periode med ekstra energi, og så kommer der lidt af det igen! [-] En detalje som faktisk havde en pæn betydning for klimaet her i huset var de 2 gange fernisering med "fredagsbar". Det gav mange smil på læben, og flere tog nogle positive tankermed hjem."
Negerballoner i grupper og chokoladeballoner fra Sahara
Siden er det blevet til mange flere billeder af balloner. Balloner, der sover, fløjter eller går tur. Nogle er gule - de er fra Kina, og de sorte er fra Afrika. Et par af billederne har titler som Chokoladeballoner i Sahara og Mig og alle de andre / Der er tit nogen Negerballoner der går i gruppearbejde.
Sådanne billeder og titler er ikke specielt politisk korrekte. Men Brammer synes nu heller ikke at have for vane at iklæde sig politisk korrekthed. Nok snarere tværtimod.
Som publikum til billeder af glade farvestrålende balloner på en dansk blå sommerhimmel med ufarligt hvide skyer, kan man ikke lade være med at fnise - ja måske endda komme til at grine lidt for upassende højt - når et billede bærer en titel som Der er tit nogen Negerballoner der går i gruppearbejde. Negerballonerne i billedet er afbildet i en gruppe for sig selv. De er placeret allerbagerst i billedets baggrund, med sammenbundne snore og deres glade ansigter vendt mod hinanden og væk fra alle de andre balloner i billedet.
Det kan være svært at sige, hvilke hensigter Brammer har med sådanne billeder og titler med negerballoner; måske ønsker han simpelthen bare at hive det hele lidt ned på jorden, så vi kan grine af det - med andre ord "tage gassen af ballonen". Eller måske ønsker han at aflive noget af al den politiske korrekthed, fordi den bliver for "besværlig", eller måske kan komme til at flytte fokus fra nogle mere væsentlige ting. Men som beskuer kan det være svært - uanset Brammers hensigter - ikke at komme til at føle sig en smule pinligt berørt; og måske mest af alt over sig selv, fordi man kom til at stå der og more sig over de politisk ukorrekte billeder og titler med negerballoner.
Mig og alle de andre / Der er tit nogen Negerballoner der går i gruppearbejde kan på den måde læses som et udtryk for en forloren politisk korrekthed, en småhul opfattelse og iscenesættelse af sig selv som et Pænt og Korrekt menneske, der ikke kunne drømme om at kalde afrikanere for negre, eller more sig over det, når andre gør det. Det er denne selvopfattelse og -iscenesættelse, som med billedet Mig og alle de andre / Der er tit nogen Negerballoner der går i gruppearbejde bliver brudt af noget, man ikke så gerne vil være ved. Ens korrekthed bliver pludselig udstillet som småforloren, når man står og morer sig over negerballonerne. Det morsomme opstår nemlig i høj grad i kraft af, at objektet for morskaben kan finde klangbund, og den harmonerer ikke nødvendigvis med ens selvopfattelse og det billede af sig selv, man gerne vil sende til andre.
På den måde kan der måske siges at være visse fællestræk mellem Michael Brammers billeder af chokolade- og negerballoner og hans tidligere værk Tro, håb og kærlighed med venner. De synes nemlig begge, deres meget forskellige udtryk til trods og med visse nuanceforskelle, at påpege den forlorenhed, der kan siges at kendetegne de holdninger og den adfærd, de fleste af os har / gerne vil have, og de værdier, vi mener at forstå os selv og vores omgivelser ud fra. Og det gælder både den måde, hvorpå vi opfatter, behandler og bruger dyr; hvor vi forarges over fem hundehvalpes aflivning og anvendelse i et kunstværk, samtidig med at vi sender tusindvis af slagte- pels- og forsøgsdyr i døden hver dag. Og det gælder den - større eller mindre - forlorenhed eller det bekvemme selvbedrag, der ligger i vores opfattelse af os selv som Pæne og Korrekte mennesker.
