"Floating Pearls" og "Mirror Me"

KKArt kunstneren Isabel Berglund har adskillige udstillinger bag sig både internationalt og i Danmark og var fra d 19 oktober - 19 november 2011 aktuel med udstillingen Mailles - art en laine i Det Danske Hus i Paris. Isabel Berglund har arbejdet både indenfor modeindustrien og kunstverdenen, og det er som kunstner, med originale og håndstrikkede objekter, at hun har skabt opmærksomhed.

På udstillingen Mailles - art en laine er Isabel Berglunds værker "Floating Pearls", "Mirror Me" og "Home with a tree" udstillet. Alle tre værker er udført i håndstrikkede uldgarner. Imens værkerne "Floating Pearls" og "Mirror Me" kan læses indenfor et perspektiv om personligheds- og identitetsskabelse, kan værket "Home with a tree" ses som en kommentar til menneskets forhold til naturen i dag, og til det spændingsforhold, der eksisterer mellem natur og kultur. For begge læsninger gælder, at der er tale om komplekse og ofte modsætningsfyldte størrelser, hvis flydende grænser får værkerne til at stå og vibrere flertydigt, uafklaret eller uforløst. Men lige netop det forhold betyder, at ens nysgerrighed og fascination vedvarende vækkes og ægges, og man bliver ved med at vende tilbage til dem for at se og se bagom og forstå dem.

Hvem er vi som mennesker i dag? Hvem er jeg? Og hvad er det, der skaber og kendegner et menneskes identitet eller personlighed?
Disse problematikker synes at danne udgangspunkt for værkerne "Floating Pearls" og "Mirror Me", der på trods af deres meget håndgribelige og materielle karakter, helt præcist berører den flygtighed og immaterialitet, som kan siges at kendetegne størrelser som personlighed og identitet. Eller også er det netop i kraft af det strikkede materiales meget håndgribelige og taktile karakter, at spørgsmålet om identitetens uhåndgribelighed så klart finder udtryk i de to værker.

Begge værker kan læses som repræsenterende nogle af de genstande, vi som mennesker i dag anvender i vores identitetsprojekt: Perlerne, vi hænger om halsen og smykker os med, og som vi udsender signaler om størrelser som stil, formue eller forskellige holdninger med; og spejlet - hvis det da er et spejl? - som vi bruger, når vi skal konstruere og have styr på vores stil og de signaler, vi ønsker at udsende. Men samtidig er det også fælles for begge værker, at det menneskelige eller personlige er fraværende, forsvundet: I "Floating Pearls" synes den person, der har båret perlerne, at være smeltet eller opløst og nu bare udgøre en lille ubestemmelig pøl på gulvet i samme farve som perlerne og det strikkede stykke stof, der hænger ned fra loftet i fem tynde garnsnore. Imens perlerne er tydelige og let aflæselige - de sidder stadig intakte på perlekæden - er den person, der synes at have befundet sig i det strikkede stykke tøj og med perlerne om halsen, opløst, og er farvemæssigt gået i eet med de objekter, der har tegnet personens ydre: perlekæden og det strikkede stykke tøj.
I værket "Mirror Me" er man i tvivl om, om det, man står overfor, er et spejl, sådan som det antydes i titlen og værkets form, der kan minde om et spejls ramme med to drejede ben underneden; eller om "Mirror Me" snarere skal forestille den ydre skal, overfladen, af et menneske. I sin form kan "Mirror Me" således både minde om konturerne af et menneskes hoved med antydninger af isse, underansigt og ører, og det har samtidig fællestræk med en menneskelig krop med overkrop, underkrop arme og ben. Fælles for begge læsninger af værket er dog fraværet af personen eller det personlige, og samtidig det i titlen udtalte ønske eller bønnen om at blive spejlet - at træde frem og blive synlig. Men der er ikke noget spejlbillede i spejlet; der er ikke noget ansigt eller nogen krop inde i det strikkede stykke stof. Der er kun materialet og overfladen, der samtidig og modsætningsfyldt er et af de væsentligste instrumenter, vi som mennesker i dag anvender i vores selviscenesættelse og hermed skabelsen af vores personlighed eller identitet.
Begge værker synes således at pege på det paradoks eller skisma, der er mellem på den ene side størrelser som identitet, personlighed, autencitet og ægthed, og på den anden side overfladiskhed, materialitet, forfængelighed og forgængelighed. Fraværet af det personlige og den betonede tilstedeværelse af materialiteten i begge værker kan læses som en kritisk kommentar til den overfladiskhed og forfængelighed, der kendetegner og indgår i skabelsen af os som mennesker i dag.
Betydningen af materielle ting som smykker og modetøj er overvældende, både i den enkeltes personlighedsskabelse og identitetsprojekt, og indenfor en større forbrugssammenhæng. Den magt, som moden og forbruget af forskellige livsstils- og personlighedsmarkører har på såvel den enkelte som indenfor en bredere samfundskontekst er enorm. Det er måske også det, der antydes i "Floating Pearls", hvor de fem tynde garnsnore, som det strikkede stykke tøj hænger i, minder om de styrende snore, der sidder på en marionetdukke.
Men samtidig med en sådan udlægning af værkerne som en kritisk kommentar til overfladiskheden og modens og forbrugets styrende magt kan værkerne også læses som en samtidig erkendelse af nogle eksistentielle vilkår for mennesket i dag, hvor det materielle og overfladen er en uadskillelig del af det, der ellers og traditionelt set bliver betragtet som noget af det mest unikke og autentiske, der findes - vores personlighed og identitet.

"Home with a tree"
Hvor går grænserne mellem natur og kultur i dag? Hvad er menneskets forhold til naturen, og giver det overhovedet (stadig) mening at tale om natur og kultur som to adskilte størrelser?

Isabel Berglunds håndstrikkede træ er overvældende. Ikke kun i kraft af sin størrelse, men også fordi det i sit formsprog, udtryk og indhold rummer nogle modsætninger, der på en foruroligende måde sætter spørgsmålstegn ved nogle af de opfattelser og forestillinger vi har af grundlæggende størrelser som natur og kultur.
Træet er 3.5 meter højt og 2 x 2 bred og består af en brun stamme og en overdimensioneret grøn krone. Formen på træet er klar og afgrænset - der er ingen kviste, blade eller andre mindre elementer, der forstyrrer det afgrænsede helhedsudtryk, træet har. Det minder i sin form og sine få rene farver om de naivistiske træer, børn tegner, og fremtræder på den måde i høj grad som et "symbol-træ" og derfor et tydeligt kunstigt træ. Samtidig er det håndstrikkede materiale med til at understrege det menneskeliggjorte ved træet: Det er ikke blot fremstillet af et strikket stof; selve stoffet er, inden det blev sat sammen og "modelleret" til et træ, håndstrikket, og har altså helt fra sin begyndelse været gennem menneskelig bearbejdelse og i tæt kontakt med menneskehænder for overhovedet at blive til det materiale, som træet er lavet af.
Der synes at ligge et umiddelbart modsætningsforhold mellem dette meget menneskeligt bearbejdede - det kulturlige - og det, som værket forestiller, nemlig et træ og hermed noget naturligt. Og det er et modsætningsforhold, der understreges i anvendelsen af det håndstrikkede materiale, som traditionelt hører til indenfor mode- og livsstilsindustrien og i høj grad knytter sig til kultur og forbrug. Men denne accentuering af modsætningsforholdet mellem det naturlige og det kulturlige rummer i sig selv nogle modsætningsfyldte aspekter, og fungerer paradoksalt nok også som en ophævelse eller udviskning af grænserne mellem natur og kultur.
Isabel Berglunds værk forestiller et træ - et stykke natur, men det er et kulturligt træ, et helt igennem menneskeskabt træ, og hermed et træ, der kun eksisterer i kraft af menneskelig bearbejdelse og på menneskelige præmisser. Og dog er det stadigvæk et træ, en genstand, vi instinktivt forbinder med naturen. Men det er lige netop som en genstand, vi opfatter Isabel Berglunds træ. Træet er et kunstnerisk objekt, udstillet i kraft af sin æstetiske værdi og "underholdningsmæssige" eller "oplevelsesberigende" karakter, og kan på den måde læses som en kommentar til vores opfattelse og brug af naturen i dag som en genstand, hvis eksistens foruroligende afhænger af den forbrugs- eller underholdningsværdi, den har for os.

Isabel Berglund er uddannet fra Danmarks Designskole og har en MA i Fashion Knitwear fra Central Saint Martins College of Art and Design i London.

For yderligere om Isabel Berglund og hendes arbejde: www.isabelberglund.dk

Tags: