Overbevisninger - et involverende kunst- og dokumentarfilmprojekt
KKArt er producent på projektet Overbevisninger, som dokumentaristen Lars Henningsen fra KKArt og billedkunstneren Grete Aagaard præsenterede i september 2012 i udstillingsstedet rum46 i Aarhus. Overbevisninger, som består af tre projekter, er udviklet og realiseret i Ecuador og i tæt samarbejde med ecuadorianere, der alle arbejder for en sag, som de er overbeviste om har værdi og nødvendighed for dem selv og for det samfund, de lever i. Lars Henningsen arbejdede i særlig grad med projektets dokumentarfilm, og de indgik som et væsentligt element i præsentationen i Aarhus.
Lars Henningsen og Grete Aagaard har igennem mange år flere gange besøgt Ecuador. Sidste gang var i vinteren 2011-12, hvor formålet med rejsen var at skabe kontakter og udvikle projekter med Ecuadorianere, der overbevist arbejder for en sag, som de mener har værdi og potentiale til at ændre ved ting, og på den måde markere sig i et land, der i de senere år har gennemgået en rivende udvikling.
Den accelererende modernitet, som har fundet sted i Ecuador, betyder, at landet har ændret status fra at være et land, der har figureret på DANIDAs liste over U-lande, til i dag at være et land kendetegnet ved en hurtigt stigende økonomisk vækst. Denne vækstøkonomi og accelererende modernitet har betydet massive opbrud med hensyn til den måde, folk lever på, hvor mange traditionelle livsformer i landsbyer og familier brydes op, og hvor nye forbrugermønstre trænger sig på. Men samtidig er der store forskelle på det liv, der leves i de store byer, og det liv, der leves udenfor byerne, i de mindre (landsby)samfund. Hvor storbyerne på de fleste områder minder om vestlige storbyer, og det er hér, man tydeligst kan se den økonomiske vækst og den nye forbrugerkultur, leves livet i de mindre bysamfund mere traditionelt, men samtidig med de spændinger, der følger i kølvandet på moderniseringen og de kulturelle omvæltninger.
I den proces, i spændingsfeltet mellem hastig foranderlighed og tradition, mellem alt det, som det nye bringer med sig, og den måde, hvorpå mennesker navigerer og placerer sig i udviklingen, har Lars Henningsen og Grete Aagaard fået etableret kontakt med nogle mennesker i landet, som lever og arbejder med de problemer, som udviklingen har medført. De skaber i kraft af deres arbejde identitetsmæssige holdepunkter og alternativer til de muligheder de har - eller ikke har - og på den måde bidrager de alle med noget særligt i deres modsvar til opbruddene, forandringerne og den kulturelle turbulens.
Sammen har Lars Henningsen, Grete Aagaard og de ecuadorianere, som indgik i og var del af Overbevisninger,nærmet sig, udviklet og udført de tre forskellige projekter. Med Lars Henningsen og Grete Aagaards egne ord "interagerede [vi], designede og fortalte sammen med vore medvirkende. Vi skabte beretninger om mødet, og vi indgik i arbejdsforløb, som vore samarbejdspartnere gav udtryk for var direkte brugbare i deres virke og hverdag. Det skete i materialer og medier, vi sammen blev enige om. Projektet tog form i fælles produktivitet. Med andre ord søgte vi at støtte og arbejde videre på allerede igangværende idéer, sociale processer og tiltag."
Retten til at tale; Folk og stemmer; Jordskred og de forsvundne planter
En radiospot om kvinders rettigheder, et PR-indslag om en indiansk lokalradio, og en aktion for genindførsel af planter, der kan sikre mod jordskred ved byen Quito. Det er det korte signalement af de tre projekter, der udgør Overbevisninger.
I projektet "Retten til at tale" har Lars Henningsen og Grete Aagaard sammen med en gruppe på fem kvinder fra landsbyen Guamote produceret en radiospot, der sætter fokus på kvinders rettigheder, vold mod kvinder og anden undertrykkelse og forulempelse af dem. I den filmdokumentation, der blev præsenteret i rum46 i september, ser man en gruppe kvinder, der øver sig på at læse nogle sætninger op. Til at begynde med falder det nogle af kvinderne svært at få udtalt alle ordene rigtigt. Sætningerne gentages, der fnises og grines af udtaleproblemerne, men til sidst lykkes det for alle fem kvinder at få udtalt ordene rigtigt: "las mujeres construyendo nuestro territorio con identidad y equidad" ("kvinderne bygger vores områder med identitet og lighed") Der grines ikke længere, der lægges vægt og styrke bag ordene, der nu falder præcist og kraftfuldt. Kvinderne har i fællesskab taget ordene til sig; i italesættelsen og talehandlingen ligger nu en potentiel magt, en bevidstgørelse og identitetsforstærkende faktor, der i sig selv rummer mulighed for handling og forandring af kvindernes eksisterende vilkår.
Folk og stemmer består af en reklamespot i form af en video til bjergbyen Simiátugs hjemmeside, der kort præsenterer den lokale radio.
Dokumentarfilmen viser radioværten Marianos Poaquizas arbejde på radioen og den lokale tradition med at sende hilsner til venner og slægtninge i nær og fjern. Mariano har siden begyndelsen af 1980'erne arbejdet med og for radiostationen. Han tjener sine penge på lamaer og kæmper for at holde liv i radioen, som ikke længere får tildelt nogen økonomisk støtte. Han har fastholdt vigtigheden i at sende hilsner, politiske budskaber, information, undervisning og musik ud til fjerntliggende hjem i Andesbjergene. Mange af de hjem har ikke indlagt strøm, men modtager radioens budskaber via små batteridrevne radiomodtagere. Via kommunikationen med de fjerneste lokalsamfund, tjener radioen de fattigste grupper. Den indgår i oplysningsvirksomhed og er med i organiseringen af mennesker og lokalsamfund, og på den måde er Marianos vedvarende arbejde på radiostationen og de batteridrevne radiomodtagere rundt omkring i bjergene her vejen til information, kommunikation og uddannelse, hvor andre medier ikke når ud.
Se reklamespotfor Radio Runacunapac - produceret i landsbyen i julen -11
Jordskred og de forsvundne planter
udviklede sig som et samarbejde mellem Lars Henningsen, Grete Aagaard og de ecuadorianske kunstnere Rubén Chávez og Gabriela Paredes Porras om at fremskaffe planter til en uddelingsaktion og producere en informationspjece om sikring af bjergsider og bebyggelse. Rubén Chávez er tilknyttet No Lugar - Plataforma de Arte Contemporánea, som ligger i Quito, og som er en platform for samtidskunst, der arbejder med formidling, diskussion og refleksion af nye praksisser i den lokale og globale kontekst.
De mange fattige familier, der i dag bor i ustabile og sammenstyrtningstruede huse på klippeskrænterne i byen Quito, er i fare for at miste alt, men negligeres af politikerne i landet. På grund af store regnmængder er jorden eroderet, og tidligere tiders viden om hvilke traditionelle planter, der kan være med til at stabilisere den nedskridende jord og modvirke husenes sammenstyrtning, synes nu glemt. Samtidig er de traditionelle planter i dag næsten udryddede.
Sammen med de to ecuadorianske kunstnere udarbejdede Lars Henningsen og Grete Aagaard informationsmateriale om, hvordan man kan sikre bjergsiderne og bebyggelserne på dem, og fremskaffede planter til sikring af skrænterne, som de distribuerede i de udsatte områder. Dokumentarfilmen "Jordskred", der dokumenterer projektet, indeholder også et videointerview med kunstneren Rubén Chávez.
Den kollaborative dokumentarfilm
Fælles for alle tre projekter er den tilgang, som Lars Henningsen og Grethe Aagaard har valgt til at gribe deres arbejde an på. Det er en tilgang, der handler om en måde dels at møde andre mennesker på, dels at arbejde på, hvor man som kunstner/dokumentarist går ind i andre menneskers sociale liv og egen forståelse af deres liv, med spørgsmål i stedet for svar.
Der var, forud for Lars Henningsens og Grete Aagaards arbejde i Ecuador, ikke udarbejdet en drejebog eller færdig plan for projektet. Udover at have skabt et par kontakter til personer i Ecuador havde de ikke medbragt andet end et videokamera, en diktafon og tegnegrej - og så selvfølgelig deres erfaringer indenfor arbejdet med kunst og dokumentarfilm. Men kernen og det egentlige ved deres tilgang til projektet var åbenhed: Åbenhed overfor det ubestemte, for hvad der ville ske, og for hvad de ecuadorianere, som indgik i projekterne, havde brug for og kunne bruge Lars og Grete til.
Denne åbne og ikke på forhånd bestemte tilgang hænger sammen med Lars Henningsens og Grete Aagaards egen overbevisning om, at det produktive sker i mødet med andre mennesker. Til forskel fra traditionelle dokumentarfilmsprojekter og egentligt socialt arbejde, der begge har dels en eller anden bestemt hensigt, en drejebog eller et mål, dels en tilgang, der inkluderer en opfattelse af et "VI" der undersøger, og et "DEM", der undersøges, tager Lars Henningsens og Grete Aagaards projekter udgangspunkt i de mennesker, de besøger. Det er deres livsvilkår, selvforståelse og behov, der er kernen og fundamentet for arbejdet, og de forhold bliver først nærværende, håndgribelige og virkelige, når man befinder sig "midt i det", i den aktuelle situation og sammen med de mennesker, det handler om. Derfor må udgangspunktet for arbejdet nødvendigvis ligge lige der, hvor de medvirkende mennesker befinder sig, geografisk og kulturelt, som individer og fællesskaber med egne og særegne erfaringer og livsbetingelser. Samtidig adskiller den måde, hvorpå der arbejdes med dokumentarfilmsgenren i Overbevisninger, sig derved, at Overbevisninger er blevet produceret i samarbejde med de involverede på stedet. De gennemså og kommenterede optagelser og modtog færdige dvd'er på stedet. Det er altså ikke én dokumentarists råmateriale, der hjembringes, klippes og færdigproduceres i et studie i Danmark, men et fælles og kollaborativt produkt, der laves færdigt og klart til anvendelse i det tempo og på den måde, som de medvirkende ønsker og har behov for.
Den relationelle æstetik
Netop denne kollaborative eller fælles tilgang til arbejdet med kunsten er væsentlig for projekter, der befinder sig indenfor området "relationel æstetik" eller "relationel kunst". Begrebet er den franske kunstteoretiker Nicolas Bourriauds, og kendetegnende for den relationelle æstetik eller kunst er, at kunstværket som et individuelt skabt værk er væk; i stedet eksperimenteres med værkets relationer til et socialt felt, hvor det er i relationen mellem publikum og kunstnerens projekter, at "kunsten" skal findes. Hvor Bourriaud har formuleret det således, at det, at frembringe en form, vil sige at skabe mulige møder, beskriver Lars Henningsen, hvordan det produktive sker i mødet med andre mennesker. Det er altså her, i dialogen, erfaringsudvekslingerne og forhandlingerne, at projektet udvikles og tilskrives betydning; det er her, det tager form.
Denne betydningstilskrivning stopper dog ikke i det øjeblik, at projektet er færdigt; og færdigt bliver det vel aldrig rigtigt. Ligesom Overbevisninger er blevet til, har taget form og fået betydning i samarbejde med de involverede ecuadorianere, fortsætter betydningstilskrivningen i relationen mellem projektet og publikum, og det er en aldrig til-ende-bragt rejse.
For Overbevisninger kan man derfor tale om, at der er flere lag i den relationelle æstetik, idet udformningen og betydningstilskrivningen er sket/sker af flere omgange: Mellem de medvirkende ecuadorianere og de to kunstnere, og mellem det danske publikum og projektet/de to kunstnere, da projektet efterfølgende blev præsenteret i rum46. Her var Lars Henningsen og Grete Aagaards tilgang tilsvarende "kollaborativ", idet præsentationen af Overbevisninger tog udgangspunkt i kunstnernes dialog og udveksling af erfaringer og tanker med publikum.
For Lars Henningsen og Grete Aagaard er det derfor også væsentligt, at Overbevisninger ikke beskrives som en udstilling, men netop som en præsentation, og ikke som et egentligt værk. Der er i højere grad tale om et projekt, hvis kendetegn er, at det bliver til i relationen og interaktionen mellem de deltagende. "VI" og "DEM" er opløst, i stedet arbejdes ud fra et fælles "OS". På samme måde og lige så væsentligt er det, at kunstnerne i relationelle kunstprojekter som Overbevisninger ikke står i centrum for værket, men snarere er at betragte som katalysatorer, der i kraft af deres erfaringer som kunstnere - her henholdsvis dokumentarist og billedkunstner - kan bistå med udstyr og kendskab til forskellige teknikker og arbejdstilgange. I denne tilgang og praksis opstår værket/projektet uden for kunstnernes egentlige kontrol, i det menneskeligt ligeværdige møde mellem kunstnere + medvirkende i projektet + publikum.
Støttegivere
Autorkontoen/Dansk Forfatterforening, Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, Ophavsretsfonden/Dansk Journalistforbund, Kunstrådet/Kultur og Borgerservice/Aarhus Kommune, Godsbanen/Aarhus
Projektpublikation
64 sider, farve. Udgivelsen er desuden distribueret i Ecuador via de involverede lokale samarbejdspartnere. Projektpublikationen rummer artikler af ecuadorianske og danske antropologer, introduktion til begreber om 'fælles produktion' og relationel æstetik' mv.
Kontakt
