Terrakottahæren i Aarup
I foråret 2008 fik KKArt til opgave at lave 800 skulpturer, som skulle foræres til medlemmerne af Odense Universitetshospitals kunstforening. Billedhugger og skulptør Erling Tingkær blev sat på sagen.
Normalt får medlemmerne et stykke grafik i gave, og normalt arbejder Tingkær med håndmodelerede - og ofte meget store - skulpturer, men begge parter var klar på at prøve noget nyt. Ca. 10 måneder efter ideen blev søsat, står 900 færdige skulpturer på et værksted i den lille fynske by Aarup - klar til at rejse ud i det ganske land. De 800 er øremærkede OUH's kunstforening, mens de sidste 100 er til salg og endnu har en ubestemt endestation.
For Erling Tingkær var det nyt og udfordrende at skulle ud i en masseproduktion, der fordrede at værkerne skulle støbes. Derfor allierede KKArt sig med Lene Gry, der som kunsthåndværker er garvet inden for støberi af brugskunst. Lene Gry har fungeret som arbejdskvinde og sparringspartner på hele forløbet.
At Erling Tingkær arbejder meget figurativt skinner tydeligt igennem i de tre typer af skulpturer, som det endelige arbejde er mundet ud i: en næsten firkantet coyote, den æggeformede fede hund og et spidspandet ansigt. Hver form er fremstillet i 300 eksemplarer, som igen har fået op til ti forskellige glasurer. "Skulpturerne er støbte," fortæller Lene Gry, og fortsætter: "men der er helt klart tale om gammeldags håndværk, hvor der har været masser af hænder på den enkelte skulptur. Fx er coyotens ene øre støbt separat og derefter sat på ved håndkraft, da det ikke var muligt at støbe begge ører i en form. Hver eneste skulptur er efter støbningen rettet til med svampe, og alene glasurerne optræder helt unikt på hvert eneste færdige produkt alt afhængigt af farve, tykkelse og temperatur under brændingen."
Alting har en sammenhæng. Indtil skulpturerne skal videre, står de opstillede i snorlige rækker midt i værkstedet i Aarup. Den lille fynske landsby har midlertidigt fået sin egen marcherende terrakottahær, som en overraskende efternøler til den kinesiske kejser Xians noget større. De tre skulpturer i Aarup har dog ingen direkte linje til det antikke Kina, men derimod er der spor af både Afrika og Sydamerika. 'Jeg har rejst en del i både Sydamerika og Afrika, og jeg er helt klart inspireret af de traditioner og mytologier, der stammer derfra," fortæller Erling Tingkær.
Når man lister rundt i værkstedet, finder man et rent slaraffenland af udtryk. Man aner, at mange af Erling Tingkærs værker har en linje til de nævnte verdensdele, men også den nordiske mytologi skinner igennem, hvilket bliver bogstaveligt i fx den store udsmykning Midgårdsormen, som man finder i Hollænderparken i Middelfart: "Der er jo rigtigt mange spændende ting fra vikingetiden, men vi har glemt en del af det. Jeg lader mig inspirere af glemte tider, af mytologi og magi, og jeg synes der er en masse materiale og inspiration at hente derfra. Jeg forfølger derfor stadig ideen om et figurativt sprog, og det udfordrer mig meget mere end det rent abstrakte udtryk. Det figurative tvinger mig til at udfordre min fantasi, og det kan jeg godt lide," uddyber Erling Tingkær.
Modsat de 900 skulpturer til OUH's kunstforening er mange af Erling Tingkærs øvrige værker enorme - ikke mindst den nævnte Midgårdsormen, der er 200 meter fra hoved til halespids. Fælles for dem alle er det figurative og ikke mindst fantasien, det eventyrlige - og at det skal være sjovt. "Det er sjovt at blande ting, og det er sjovt at mikse ting sammen på nye måder. Alting har en sammenhæng. For man skal jo ikke gentage noget, som andre har lavet. Man skal bygge ovenpå, og der synes jeg stadig, at der er en masse at hente. Nogen har jo kastet alle traditioner af sig, og brænder biler eller udstiller rådne svin, men jeg synes stadig at du kan skabe noget nyt indenfor nogle rammer; Fx har jeg lavet En Flodhest Går Om Hjørnet på baggrund af fortællingen af samme navn. Og der er jo ikke nogen, der har lavet en flodhest, der går om hjørner før, men der er mange, der har lavet en flodhest. Der er altid nogle nye muligheder, der kan opstå, hvis man fordyber sig i noget."
Det offentlige rum som udstillingsplads
Flodhesten Der Går Om Hjørnet er en stor skulptur i fiberbeton - "et lækkert materiale, der tager over hvor keramikken stopper" - og du finder den i Birkeparken i Vollsmose. Men det med at arbejde så enormt stort - hvor stammer det fra? "Tidligere malede jeg og lavede små skulpturer. I 80'erne skete der så det, at jeg fik arbejde på Tommerup Teglværk, og der arbejdede jeg med ideen om at bruge mursten udsmykningsmæssigt. Det passede lige til mig at lave udsmykninger. Her blev jeg frigjort af den finere kunstverdens udstillingsrum. Ved udsmykningsopgaverne kom jeg fx ud til en boligforening og skulle lave noget skulpturelt, lige der hvor folk bor! Og så er kunsten pludseligt til alle," forklarer Erling Tingkær.
Han arbejder meget med børn, for som han siger "...er det jo børnene, der bruger vores offentlige rum mest." "Arbejdet med at udsmykke det offentlige rum bragte mig tilbage til mine egne barndomserindringer; dengang var jeg enormt fascineret af små ting, der pludseligt dukker op rundt omkring og overrasker. Vi havde Havhesten nede i Odense som SPRØJTEDE vand ud. Der var gelændere med dyrehoveder på, og trolde der holdt søjler på plads. De overraskelser savnede jeg i det moderne byggeri - der er gået noget tabt i funktionalismen ved, at man har skåret al udsmykningen af. Der fandt jeg en opgave som var spændende at tage fat på, og som engagerede mig meget mere end at lave malerier og at udstille."
Lene Gry bryder ind, og forklarer, at det med at arbejde med udsmykninger i det offentlige rum jo også handler om, at få en direkte respons på ens arbejde og at blive en del af samfundet. Erling Tingkær supplerer: "Jeg har i perioder malet meget og buret mig inde, og jeg blev altså lidt småskør af det. Når jeg arbejder med udsmykninger i offentligt rum, så bliver jeg jo en naturlig del af samfundet, og giver mit til fællesskabet. Jeg kan godt lide den tanke om at udsmykke det offentlige rum; at det er til os alle sammen."
Lad leret gå gennem hånden
På spørgsmålet om hvorvidt Erling Tingkær havde været grafittimaler, hvis han havde været helt ung i dag, falder svaret GARANTERET garneret med en klar latter fra Lene Gry. "Jeg har vel lidt en aversion mod kun at arbejde for de rige," indrømmer Erling Tingkær, der derfor også i høj grad har trivedes med at arbejde med de 900 støbte figurer: "Det har været fascinerende at lave noget i en prisklasse, hvor folk kan være med. Når man fx støber i bronze, så bliver prisen meget høj. Her er der 300 eksemplarer i samme form, og så kan folk være med igen."
Derfor har parrets arbejde med de 900 skulpturer også affødt nye ideer. "I KKArt har vi snakket om, at man da lige så godt kan købe firmagaver vi har lavet hos os til jul, som man kan købe to flasker rødvin. Den måde at arbejde sammen på, har været meget inspirerende for os begge," spæder Lene Gry til: "Vi har fået erfaring med, hvor lang tid processen tager, hvor mange gange en form kan bruges, før den er slidt ned etc. - og det er erfaringer vi i KKArt kan bruge for at finde ud af, hvordan varer af denne art prissættes. Det kan også være rart engang imellem at kunne være manuel, og arbejde med ting, hvor tanken er forberedt, hvor man i stedet skal være fysisk. Det afføder jo også nye ideer, når man ikke SKAL tænke så meget."
Erling Tingkær slutter af med ordene: "Nogen gange går jeg jo bare med leret i hånden, og så er der nogle ideer, der presser sig på."
Se flere af Erling Tingkærs arbejder under KKArtists eller på Erling Tingkær's hjemmeside: erlingtingkaer.dk
