KKArt er kunstnernes egen virksomhed og er ejet af fagforeningen Danske Billedkunstnere.
Vores mission er at udbrede kunst og kunsthåndværk i alle livets sammenhænge i samarbejde med professionelle kunstnere, der løser opgaver inden for maleri, fotografi, grafik, skulptur, kunsthåndværk og lysdesign.
Vi løser alle former for kunstneriske opgaver for private og virksomheder fra den første aftale med kunstnerne om en konkret opgave, udarbejdelse af kontrakter, salg og produktion. Vi ansætter kunstnerne til specifikke opgaver i Danmark og i udlandet.
Derudover tilbyder vi uafhængig konsulentbistand, rådgivning af kunstforeninger og projektstyring.
På den brede palet af arbejdsopgaver er også at skabe rammer om det kunstneriske arbejde, der ikke er opgavebestemt, og om den kunstneriske grundforskning, der er en forudsætning for alt kunstnerisk arbejde. Gennem kunstnernes grundforskning dannes et solidt fundament for vores identitet som mennesker og samfund. På det grundlag kan kunsten udvikle sig i et bredere perspektiv og omdannes til innovation og nyskabende virksomhed på forskellige planer i form af nytænkning af design, teknologi, arkitektur, film, musik og mode.
Vi ser det kunstneriske arbejde som en vej til at skabe det råstof, som Danmark skal leve af i fremtiden. Og det kan kun ske, hvis alle bakker op om kunstnerisk udvikling – ikke for kunstens skyld, men som en nødvendighed for et samfund i konstant udvikling.
KKArt er ikke sat i verden for at skabe økonomisk overskud. Derfor kan vi levere arbejde af høj kvalitet til en fordelagtig pris udført af kunstnere, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår.
