Skip to main content
KKArt

KKArt

  • Home
  • Om KKArt
  • KKArtists
  • Projekter
  • Forlag
  • Kurser & Foredrag
  • Værd at vide
  • For kunstnere
  • Kontakt

Kunstner

» Index

RYTTER & RYTTER
http://www.rytterrytter.com

Rytter & Rytter blev grundlagt i 1985, og består i dag af billedhugger Erik Rytter og maler Dagmar Rytter Jensen. Vi arbejder hovedsagelig med kunst i arkitektur og landskab. Rytter & Rytter arbejder i tæt samarbejde med arkitekter, landskapsarkitekter og bygherrer. Vi har gennem årene opbygget et netværk af kompetente og dygtige håndværkere: Stenhuggere, bygningsmalere og keramikere etc.
 
God arkitektur og dekorativ kunst kræver visionære bygherrer og gode rådgivere. Skal monumental kunsten lykkes, må samarbejdet mellem alle involverede parter være optimalt.  For at det kan ske, er det vigtigt at bringe kunsten ind i projektet så tidligt som muligt. De bedste resultat opnås ved en inspirerende dialog allerede i projekteringsfasen.

En dialog som, for den sags skyld, sagtens kan strække sig videre til, fx videnskab, filosofi, økologi og bæredygtighed. Det handler om helheder og forståelse af større sammenhænge. Vi bygger i dag kun med hjernen, ikke med hjertet. Menneskelighed og naturen, vores fælles livsgrundlag, er øjensynlig forsvundet helt ud af bevidstheden i moderne byggeri. Den er erstattet af sjælløs funktionalitet, magelighed og sløvende bekvemmelighed.

En nytænkning af samarbejdet mellem kunsten og arkitekturen har mange aspekter. Aspekter der kan bringe os videre, gennem alle de udfordringer vi står over for, i den Antropocæne Tidsalder.

Dagmar Rytter Jensen
· født Pokorná, d. 29. oktober 1953 i Velke Mezirici, Tjekkoslovakiet.
· Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Brno, Tjekkoslovakiet, 1969-1972 hos 
  professor Jiri Coufal.
· Kunstakademiet i Prag 1974-1981 hos professor Karel Souček.
· Bosiddende i Danmark siden 1981.
· Assistent hos professor Poul Gernes,1982 ved flere udsmykningsopgaver, 
  bl.a. Postgiroen i Tåstrup.
· Startede atelier på Frederiksberg 1984 sammen med Erik Rytter        
· Oprettede i 1985 Mur og Rumkunst gruppen RYTTER & RYTTER sammen med Erik Rytter.

Censurerede udstillinger:
1986  Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, 
1985  Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, 

Adskillige udstillinger i Tjekkoslovakiet og Danmark på Gallerier, kunstforeninger og udstillingssteder. 
Udstilling: 2014 Galleri Ivana Svatosé, 3 Studné, Morava – Tjekkiet

 

Erik Rytter

Uddannet på kunstakademiet i Prag. Efter hjemkomsten assistent for professor Poul Gernes på forskellige projekter, over en fire årig periode i begyndelsen af 80’erne. 

Startede i 1985 kunst og udsmykningsgruppen RYTTER & RYTTER. Har siden arbejdet med kunst i arkitektur og landskab.

 

Censurerede Udstillinger:

1986     Kunstnernes påskeudstilling i Århus – interiørudsmykning i stof

1986     Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg – skulpturgruppe

1985 Kunstnernes påskeudstilling i Århus - installation med Dagmar Rytter og Niels Erik Gjerdevik

1985     Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg – oliemaleri

1984     Kunstnernes Sommerudstilling – grafik og tegninger

1987-1988  Censor på kunstnernes Påskeudstilling i Århus

 

Desuden adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet på gallerier, i kunstforeninger og udstillingssteder.

I udlandet kan nævnes New Danish Art i 1987 på Danish Institut i Edinburgh. Mc Roberts Artcenter i Sterling, Saga gallery i London mm.

 

Sammen:

Retrospektiv udstilling 2018 RYTTER & RYTTER på ANNABORG i Hillerød 

Seneste udstilling i DK. 2019 Forårsudstilling på DESIGN WERCK, Holmen KBH.

 

Udsmykninger i udvalg

2015     Skelgårdsskolen Kastrup – 24m vægudsmykning på skolens R gang.

2013   “The Infinite Picture“ Et 54 m langt billede for Metroselskabet ved Vibenshus Runddel - København

2012/2013  Askerød II, Udsmykning af 55 firetagers trappeopgange for Boligselskabet BO-VEST Hundige.

2009/2010  Lyngby Ungdomsskole.  iPhone kunst - Vægudsmykning af 100m gangareal. Lyngby-Tårbæk

2008     Fritidshjemmet Vokseværket. Vægudsmykning. Østerbro / Kbh.

2006 Trollemosen Ridecenter. Udsmykning af Rytterstuen. Allerød

2005     Fælledparken. Granitskulptur. København.

2004 Sorgenfrivang – Noahs ark. Kunstnerisk udformet legeplads i samarbejde med Mestertræ. Sorgenfri.

2003 Sundbyøster Plads. Handicap tilgængelig kunstnerisk udformet legeplads - for Kbh. kommune.

2002 Halmtorvet. 10 skulpturer i imprægneret egetræ. København.

2002 AAB afd. 18 – Skarøgade. Nyt gårdanlæg i samarbejde med landskabsarkitekter Kristian Nabe

1998     Firmaet Tæppelands kantine. Gulvudsmykning, linoleum. Glostrup.

1997- 1998 Vapnagård. Udsmykning og farvesætning af 171 trappeopgange i 3 og 4 etager Helsingør 

1997     Privathjem. Gulvudsmykning, linoleum. Hellerup.

1997 Bagergården. Gårdudsmykning for Boligselskabet VIBO. Nørrebro. København.

1996     Labyrintprojekt. Arrangør: Kunstmuseet, Køge Skitsesamling. Køge.

1994 Askerød. Udsmykning af 57 treetagers trappeopgange for Boligselskabet VA. Hundige.

1993 Fyrrehegnet og Granhegnet. Belægningsudsmykning ved nybyggeri for KAB (arabesk-flisen). Greve.

1993     Hegnsgården. Labyrintanlæg med 4 granitskulpturer. Hundige.

1992     August Wimmersvej. Vandkunst til ældre-boliger. Valby.

1992 Bo 90. Facadeudsmykning af nybygget økologisk bofællesskab, København for Boligselskabet FSB. 

1991     Viaduktprojekt. Udsmykning for DSB. Roskilde.

1990 Nivåhøj. Boligselskabet VIBO, Afd. 1, Udsmykning af 37 opgange i henh. 2 og 3 etager. Nivå.

1990     Musikvidenskabelig Institut. Vægudsmykning. Elevkantine. København.

1989     Thorvaldsensvej. Gavludsmykning. Frederiksberg

1989     UNI-C. Udendørs bemaling og udhuggede granitsten. Østerbro.

1988     Frederiksberg Slotshave. Legeplads. Frederiksberg.

1987     Tårnby Ungdomsskole. Vægudsmykning. Tårnby

1986     Engelsborg Ungdomspensionen. Vægudsmykning. Lyngby.

1986     Reklamefotograf Jacob Termansen, Vægudsmykning. København

 

Deltaget i og præmieret ved adskillige konkurrencer med div. arkitekter om kunst i det offentlige rum. Desuden deltaget i flere fagmesser, designet byinventar, lavet film om kunstens vilkår mm.

Har du et projekt, der inkluderer kunstnerisk udsmykning, eller har du en idé til et projekt, du ønsker at sætte i gang, eller hvis du bare vil vide mere, så kontakt Rytter & Rytter.

Kunstnernes Kooperative ApS   |   Kongensgade 60, 2. sal   |   5100 Odense C   |   6617 9758   |